Vores families historie

Anders JENSEN BØDKER

Anders JENSEN BØDKER[1, 2, 3]

Mand 1817 - 1879  (61 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Kilder    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Anders JENSEN BØDKER 
    Fødsel 7 jul. 1817  ?,,,,,Taarupgaard,Roum sogn,Rinds herred,Viborg amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • _UID 616318a4548c51ec2389000000000000
      Automatic identifier MH:IF3236
    Dåb 9 sep. 1817  Viborg,,,,DANMARK,Roum,Rinds Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • _UID 616318a4a7a1f1ec2389000000000000
      Automatic identifier MH:IF3239
    Køn Mand 
    Død 30 jun. 1879  ?,,,,,Myrdet i Klejtrup,Rinds,Viborg af Rasmus Mørke Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • _UID 616318a451c341ec2389000000000000
      Automatic identifier MH:IF3237
      Myrdet af dobbeltmorderen Rasmus Mørke
    Begravelse Viborg,,,,,Klejtrup KB 1873 75/107-5,Klejtrup Kirkegård,Klejtrup,Rinds Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • _UID 616318a4a66391ec2389000000000000
      Automatic identifier MH:IF3240
      Klejtrup KB 1873 75/107-5
    Person-ID I900  norupsane26
    Sidst ændret 27 jan. 2025 

    Far Jens PEDERSEN BØDKER,   f. 6 nov. 1780, ?,,,,,Lindum Sogn,Viborg Amt. Statens arkiver opslag 182 Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 7 feb. 1848, Viborg,,,,,Roum - Taarupgaard,Rinds,DK. Statens arkiver opslag 168 Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 67 år) 
    Mor Else Andersdatter ANDERSDATTER BAGGER,   f. 16 sep. 1787, ?,,,,,Taarupgaard,Roum Sogn,Viborg Amt. Statens arkiver opslag 212 Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 28 mar. 1860, ?,,,,,Taarupgaard,Roum Sogn,Viborg Amt. Statens arkiver opslag 182 Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 72 år) 
    Ægteskab 1 nov. 1816  ?,,,,,Roum Sogn,Viborg Amt. Statens arkiver opslag 46 Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • _UID 616318a7378511ec2389000000000000
      Automatic identifier MH:FF245
      Roum KB 1813 46/109-6
    Notater 
    • Automatic identifier MH:F507717
      _UID 5845CBF702B17AC3AFF01A4A6611B9C2
    Familie-ID F307  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Christiane NIELSDATTER BAGGER,   f. 25 feb. 1819, ?,,,,,Hvornum Mark,Hvornum sogn Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 19 okt. 1903, ?,,,,,Klejtrup by,Klejtrup sogn,Rinds Herred,Viborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 84 år) 
    Ægteskab 19 okt. 1855  Randers,,,,,Hvornum Kirke,Hvornum,Onsild Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4
    • _UID 616318a782ac61ec2389000000000000
      Automatic identifier MH:FF339
    Notater 
    • Automatic identifier MH:F507963
      _UID 5E1646682D0121CBEBAA97B5BFA7728F
    Familie-ID F507  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 27 jan. 2025 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsDåb - 9 sep. 1817 - Viborg,,,,DANMARK,Roum,Rinds Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 19 okt. 1855 - Randers,,,,,Hvornum Kirke,Hvornum,Onsild Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Notater 
    • Automatic identifier MH:I511016
      _UID 5845CBF734A5DAC6AFF01A4A6611B9C2
      _UPD 7 OCT 2024 23:33:10 GMT+1

      Anders Jensen Bødker overtog fødehjemmet i 1849 og drev den til 1873, hvor han forpagtede gaarden ud. Til syneladende er hustruen blevet boende paa gaarden idet hun døde her, ved en drukneulykkei kælderen. Ulykken forblev uopdaget i 3 dage. Anders selv tog arbejde som tjenestekarl hos købmand Peder Pedersen i Klejtrup, hvor han delte lejlighed med en ældre og ret velstaaende ungkarl. Herblev Anders myrdet, hvorom efterfølgende historier fortæller.

       

      Dobbelt mordet i Klejtrup

      Mordet, som blev begaaet søndag den 29. juni 1879, har ved flere lejligheder været gengivet, men tilsyneladende ikke med de oplysninger, der findes i Viborg Stifts Folkeblads aargange for 1879 til og med 1880. Mordene vil i det følgende blive gengivet i den form, som bladet - med sit dengang begrænsede sideantal - var i stand til at finde plads til. Historien endte med den sidste offentlige henretteise i Danmark.

       

      Viborg Stifts Folkeblad, 2 juli 1879:

      "Et skrækkeligt mord, der tilmeldes fra Hobro, i søndags nat forøvet i landsbyen Klejtrup i Rinds Herred ved Hobro, idet en handelsmand P. Pedersen og hans Karl begge ere blevne ihjelslagne med en tøjrekølle. - Efter at have fuldført mordet, forsøgte ugerningsmændene at sætte ild paa huset, hvilket dog mislykkedes for dem."

      I et telegram til bladet fra en anden meddeler i Hobro gives følgende noget afvigende fremstilling af udaaden: "Detaillist Pedersen i Klejtrup samt hans karl fandtes mandag morgen liggende i en seng, hver med en strikke om halsen og store gabende saar i hovedet. Hos Pedersen synes døden at være paafulgt straks, hvorimod karlen synes at have kæmpet noget, da der fandtes spor af slag paa armen. Mordinstrumentet, en blodig tøjrekølle, fandtes ved fodenden af sengen."

       

      Sigtet person bliver anholdt

      Viborg Stifts Folkeblad, 5. juli 1879:

      "Mordet i Klejtrup. Den for mordet paa detaillist P.Pedersen og karl i Klejtrup sigtede person er i torsdags aftes blevet anholdt af politiet i Randers. Stærke indicier er ifølge Randers Dagblad til stede , og det synes at tyde paa, at den anholdte er gerningsmanden".

      Fra Hobro skrives her til aften: "Med toget i eftermiddags klokken 4.30 ankom to arrestanter, som ere anholdt i Randers. Den ene af disse, som var belagt med haandjern, formenes at være morderen fra Klejtrup. Hans navn er Rasmus Jensen Mørke. Han har i den sidste tid strejfet om uden beskæftigelse og uden at eje noget til livets ophold, men var ved anholdelsen iført nye klæder og støvler og efterrygtet ogsaa i besiddelse af penge. Den anden arrestant skal være en smedesvend, om hvem jeg intet ved at meddele. Der er ligeledes i dag arresteret en kone fra landsbyen Hornum ca. en halv mil fra Klejtrup, hvor den formentlige morder efter sigende har haft tilhold"

       

      Viborg Stifts Folkeblad, 7 juli 1879:

      "Den fredelige lille landsby, som er skueplads for udaaden, liggeromtrent halvanden mil sydvest for Hobro i nærheden af Klejtrup sø, i hvilken der paa en odde findes en borgplads, hvor nogle mene at hint Brattingsborg har staaet, paa hvilket Niels Ebbesen søgte tilflugt, da han havde dræbt den kullede greve. I denne by boede der en detaillist Peder Pedersen, en ældre mand, som var ret velhavende og derfor i almindelighed af egnens befolkning blev kaldt en rig mand. Hans formue var anbragt ved udlaan i mindre summer i en mængde forskellige landejendomme, saa der var mange, som skyldte ham penge. Pedersen var pebersvend. Hans husstand bestod af en person, en tjenestekarl ved navn Anders, almindelig kaldet Anders Bødker. Ogsaa han var velhavende, i alt fald mere velhavende end de fleste tjenestekarle, idet han var ejer af en gaard i nabosoget Roum. Pedersen havde bopæl i en lejlighed paa en gaard i Klejtrup. De øvrige beboere af denne gaard lagde i mandags formiddags mærke til, at detaillistens (købmandens) dør forblev at være af laast. Det undrede dem. Der var én, som gik hen til Pedersens vindue og kiggede ind. Han laa paa sengen, ja, saa var der jo ikke andet at undre sig over, end at han saaledes kunne sove over sig. Men det blevmiddag, og døren var ikke aabnet. Saa længe var det umuligt, at han kunne sove. Der maatte være noget galt paa færde. Maaske var han død pludselig af et slagtilfælde. Det maatte dog undersøges. Døren var af laaset og til laasede døre har kun politiet hovednøgle. Altsaa blev der sendt bud efter sognefogeden. Han kom til stede og resolverede, at der var grund til at bane sig adgang gennemvinduet til den sovendes stue, for at se, hvorledes det egentlig stod sig der. Og det skete. Det syn, der frembød sig for sognefogeden og de øvrige tilstedeværende, efter at de igennem vinduet vare trængte ind, vil være læserne bekendte".

       

      Stor ængstelse overalt paa egnenViborg Stifts Folkeblad, 17. juli 1879:

      "Mordet i Klejtrup. Fra Hobro-egnen skrives. Siden mordet i Klejtrup er stor ængstelse til stede overalt her paa egnen. Ingen anser sig sikker paa liv og ejendom, og enhver omstrejfende vagabond lukker man dørene for. Ja, enhver husmoder laaser Sin dør, naar folkene er i marken, af frygt for de mange haandværkssvende, der løber og tigger ved dørene. Gid det maa lykkes at faa fat i de rette gerningsmænd til det uhyggelige mord".

       

      23. juli 1879, Viborg Stifts Folkeblad:

      "Mordet i Klejtrup. Arrestanten Rasmus Jensen af Mørke, som sigtes for det natten mellem 29. og 30. juni begaaede dobbeltmord, var antruffen i i Randers om morgenen den 30 juni ved morgentogets ankomst nord fra klokken 8.45, men var da iført klæder, som han har bemægtiget sig paa gerningsstedet, og har formentlig paa vejen til Randers skilt sigaf med de klæder, han forinden havde baaret. Disse klæder bestaar af en gammel kort frakke eller jakke af sommertøj, oprindelig brun og graa, men meget falmet. En gammel sortstribet vest med en rad knapper som gik sammen helt oppe i halsen. Et par gamle mørkeblaa, lappede vadmelsbukser, en gammel kasket med tøj skygge oprindelig blaa, men meget falmet af et rødligt skær og med rødt uldentfoer.

      Arrestanten har derhos formodentlig været i besiddelse af og bortkastet en stor gammel brun lædertegnebog, en sparekassebog lydende paa Niels Jensen, en af Niels Christian Kristofferseni Hvornum til P. Pedersen udstedt panteobligation, og en temmelig stor gaarddørsnøgle. Rimeligvis har han ogsaa bortkastet sin skjorte.

      Hvilken vej arrestanten har begivet sig paa fra Klejtrup til Randers har hidtil ikke kunnet oplyses. Han kan være gaaet direkte til Randers eller begivet sig til Faarup, Onsild eller Hobro stationer og derfra med jernbanen. Men da tilvejebringelsen af deovennævnte genstande er af stor vigtighed for undersøgelsen, opfordrer by- og herredskontoret i Hobro beboerne i de forskellige sogne, igennem hvilket han kan være passeret, til omhyggeligt at eftersøge disse sager, for hvis tilvejebringelse der vil blive betalt finderen en dusør paa 25-50 kr. efter omstændighederne. Finderen maa sikre sig bevis for, hvor og naar fundet er sket".

       

      Tilstod mordene

      Viborg Stifts Folkeblad, 5. august 1879:

      "Mordet i Klejtrup. Det hedder sig, at man i en sandgrav i Lindum skov har fundet nogle af den formentlige Klejtrupmorders gamle efterlyste klædningsstykker, nemlig hans frakke, vest og bukser, hvorimod hans kasket, skjorte, en nøgle og forskellige papirer endnu ikke ere komne til stede"

      Viborg Stifts Folkeblad, 9. august 1979:

      "Mordet i Klejtrup. Fra Hobro skrives i gaar. Det er i dag lykkedes den under vor politimesters, justitsraad Christensens fraværelse, konstituerede politimester, fuldmægtig Mørck, at faa en for nogle dage siden arresterede person ved navn Niels Andersen til at bekende, at han og, den tidligere arresterede Rasmus Mørke i forening have myrdet detaillist P. Pedersen i Klejtrup og dennes tjenestekarl. Mordet skal efter denne tilstaaelse være begaaet paa følgen de maade.

      Begge arrestanter have faaet nattely hos Pedersen og laa i den samme stue, hvor denne og karlen sov. De lagde strikke over de sovendes hals for at holde dem nede i sengen, og Niels Andersen holdt med strikkene deres hoveder nede, mens Rasmus Mørke med en tøjrekølle slog dem ihjel. Mod Rasmus Mørke, der endnu ikke er gaaet til bekendelse, haves der ved denne hans medskyldiges tilstaaelse i forbindelse med det øvrige oplyste nu saa mange beviser, at der næppe levnes tvivl om, at han er gerningsmanden, og det vil forhaabentlig lykkes vor dygtige og energiske konstituerede politimester at bringe fuldt lys i sagen og saaledes at befri samfundet for en saa raa og farlig forbryder".

       

      Prøvede at flygte

      Viborg Stifts Folkeblad, 8. september 1879:

      "Mordet i Klejtrup. Da det endnu ikke er lykkedes at komme til kundskab om, hvor den for mordene i Klejtrup sigtede arrestant, Rasmus Jensen af Mørke, har opholdt sig fra lørdag middag den 28 juni til søndag aften den 29 juni, og da det er af vigtighed for sagens undersøgelse at faa oplysninger om, saint om, hvorvidt han i dette tidsrum maatte have solgt den skjorte, han indtil da var iført - hvilket efter de fremkomne oplysninger kan antages - opfordrer Rinds Herreds kontor i Hobro enhver, der maatte kunne meddele nogle oplysninger herom, til snarest muligt at melde saadant, idet der efter omstændighederne vil kunne udbetales vedkommende en dusør for tilvejebringelsen af saadanne oplysninger, som kunne føre til et paalideligt resultat i fornævnte henseende."

       

      Viborg Stifts Folkeblad, tirsdag 23. september 1879:

      "Mordet i Klejtrup. Fra Hobro skrives i forgaars Defor dobbeltmordet i Klejtrup arresterede to personer afgav, som tidligere omtalt den ene, Niels Andersen faa dage efter sin anholdelse tilstaaelse om medskyld, mens derimod den anden Rasmus Jensen (Mørke) vedblivende nægtede enhver del i forbrydelsen, og ligesom for halvtredie maaned siden fremstillingen af de myrdedes lig for ham ikke efterlaa noget kendeligt tegn hos han. Saaledes viste for faa dage siden en konfrontation med hans medskyldige sig frugtesløs, idet han stadig fastholder sin bénægtelse. Saaledes stod sagen, da man i fredags overraskedes ved et forsøg af ham paa at slippeud af arresten. Under sin fængsling har han været belagt med haandjern, som det var lykkedes ham at frigøre sig for, og med en jernkrog, han havde løsrevet i arresten, prøvede han paa at skaffe sig udgang gennem celledøren. Den derved foraarsagede larm blev imidlertid hørt. Inden han endnu var naaet ret langt frem med sit arbejde, blev han standset deri. Det mislykkede udfald af hans befrielsesforsøg lader til for en del at have brudt hans modstandskraft, thi umiddelbart efter afgav han for forhørsdommeren, justitsraad Christensen, en tilstaaelse om det t begaaede mord. Denne tilstaaelse stemmer vel ikke ganske overens med hans medskyldiges forklaring og er derfor næppe helt igennem rigtig, men den skete begyndelse lader vente, at ogsaa de nuværende uoverensstemmelser mellem detvende forbrydeies udsagn vil blive fjernet. Rasmus Jensen er tidligere straffet for forbrydelse mod ejendomssikkerheden og løb for et par aar siden under en transport til Løgstør bort fra sine vogtere, men blev snart efter igen anholdt".

      Viborg Stifts Folkeblad, torsdag den 2 oktober 1879:

      "Dobbeltmordet i Klejtrup Arrestanten Niels Andersen, der paa grund af samkvem med den arresterede morder Rasmus Jensen (Mørke), fængsledes nogen tid efter denne og som straks tilstod at have deltaget i mordet, har indviklet sig i saa mange modsigelser og uoverensstemmelser at man ifølgemeddelelser er nærved at tro ham, naar han nu efter lange tiders forløb har erklæret, at han slet ikke har deltaget i mordakten. En meddelelse herom , der synes inspireret af politiet, ytrer blandt andet følgende: Det er muligt, at Niels Andersen, som er en yderst løgnagtig, karakterløs, letsindig og snaksom personer ledet af en vis hævnlyst mod Rasmus. Der synes ogsaa at være tegn til, at Niels Andersen har fundet en vis morskab i at opfinde og spille en rolle, der lod ham faa en vis betydning og interesse".

       

      Livs straf

      Dommen over Rasmus Mørke

      Rasmus Mørke idømmes nu ved Rinds-. Gislums herreders ekstra ret livsstraf i januar 1880 Denne stadfæstes af overretten i Viborg fire maaneder senere, hvorefter man i Viborg Stifts Folkeblad den 28 november 1880 kan læse at Højesteret havde stadfæstet dommen i november samme aar.

       

      Viborg Stifts Folkeblad, fredag den 7. januar 1881:

      "Rasmus Mørkes henrettelse. Ifølge forlydender vare de fleste forrettelser til henrettelse fuldførte tirsdag eftermiddag og skafottet var næsten færdigt Det bestaar af nogle horisontalt liggende bjælker, hvilende paa nedrammede pæle og med et overlag af tykke brædder. Rundt om det foroven er der et rækværk og en trappe fører op paa det Højden fra jorden til bræddegulvet er toenhalv alen og skafottet er 10 alen i kvadrat. Den d?dsdømte forbryder viser den samme ro som hidtil og erklærer sig tilfreds over, at han skal dø".

       

      Kilder:

      Bjørn Skinnerup på http://www.gencircles.com/users/skinderup/1/data/29454

       

      Bødlen

      Det var skarpretter Jens Carl Theodor Seistrup der fortog henrettelsen af Anders Jensen Bødker morder Rasmus Mørk. Skarpretter Seistrup var født i Slagelse i 1848 og senere politibetjent i København og efter ansøgning ansat 1. august 1877 ud af 130 ansøger.

      Jens Carl Theodor Seistrup var skarpretter for kongeriget Danmark ansat af staten. JensCarl Theodor Seistrup foretog ialt tre henrettelser, det var Rasmus Mørke i 1880, Anders Sjællænder i 1882 på Sølvhøj, Lolland og Jens Nielsen i 1892 der blev foretaget i Horsens Tugthus.

      I 1906 forlangte justitsminister Alberti, at Seistrup skulle tage sig af fuldbyrdelsen af pryglestraffe, men dertil fik han det svar, at det lå under hans skarpretters værdighed, og derefter fik Seistrup sin afsked, og Danmarks sidste skarpretter Carl Peter Hermann Christensen kom til.

      Kilde:http://www.politi.dk/p17/Praesentation/historie/index.htm

  • Kilder 
    1. [S161] John Christensen, Christensen Web Site, Anders Jensen Bødker (Troværdighed: 3).
      Tilføjet via en Instant Discovery™

    2. [S2] Orla Norup, Norup Web Site, https://www.myheritage.dk/person-1529394_294922841_294922841/anders-jensen-bodker (Troværdighed: 3).
      Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match

    3. [S2] Orla Norup, Norup Web Site, https://www.myheritage.dk/person-1506778_278304041_278304041/anders-jensen-jensen-bodker (Troværdighed: 3).
      Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match

    4. [S1] Gedcom import dated 27 January 2025 (Troværdighed: 3).